Byggebranchen spiller en afgørende rolle i verdensøkonomien ved årligt at være ansvarlige for at anvende ca.  40% af de globale råmaterialer. Dette placerer bygge- og anlægssektoren som en af verdens mest ressourcekrævende, betydeligt miljøskadelige industrier og gør virksomheder i branchen direkte afhængige af naturens ressourcer. Økonomier, samfund og virksomheder verden over er i høj grad afhængige af vores planets mangfoldige plante- og dyreliv, da de udgør fundamentet for de produkter og tjenester, vi tager for givet. Beskyttelse og genopretning af naturen udgør en afgørende faktor for menneskets fremtid, sådan som vi kender den.

Virksomheder, finansielle institutioner og venturekapitalfonde er begyndt at får øjnene op for biodiversitetsområdet bl.a. anført af EU's krav, herunder EU-taksonomien og den kommende EU Nature Restoration Law-forordning. Biodiversitet og naturtab er nu på vej ind i bestyrelseslokalerne.